Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Rediger flere klasser på en gang

Du kan nemt redigere flere af dine klasser på en gang. Eksempelvis, hvis alle dine mandagsklasser skal redigeres eller aflyses, eller hvis der skal skiftes rum eller underviser på flere klasser på en gang. Følg nedenstående guide:

1. Gå til menu-punktet 'Skema' i venstre side.

2. Tryk på 'Rediger flere klasser' i venstre side.

3. Funktionen Rediger flere klasser er opdelt i to kolonner. I venstre kolonne under Find klasser kan du søge efter klasser ud fra forskellige kriterier, fx ugedag, klassetype eller starttidspunkt. Vælg de kriterier, der matcher de klasser, du ønsker at redigere eller aflyse.

4. Tryk herefter på 'Find klasser' i bunden af venstre kolonne.

5. Nederst vises nu en liste med resultater. Hvis alle klasser i listen skal ændres, kan du markere den øverste checkbox Dato for at vælge dem alle. Ellers markerer du kun de klasser, der skal ændres.

6. Scroll op, og vælg i højre kolonne under Handlinger, hvad der skal ændres. Det kan fx være underviser eller tidspunkt for klassen.

7. Tryk på 'Udfør ændringer', og samtlige klasser er nu ændret.

Du kan på samme måde også aflyse eller slette flere klasser på én gang, fx hvis de er oprettet ved en fejl. Ved aflysning sendes der automatisk e-mail og SMS til de tilmeldte kunder, og eventuelle klip fra klippekort returneres automatisk.