Sådan opretter du momssatser i YOGO

Det behøver ikke være svært at håndtere moms i YOGO – vi guider dig igennem det hele her, trin for trin.

Hvad er en momssats?

En momssats er den procentdel moms, du lægger oven i prisen på dine produkter, fx medlemskaber eller klippekort. På fakturaen vil prisen altid være delt op i:

  • Netto (prisen uden moms)

  • Moms (det du lægger oveni)

  • Total (det kunden betaler i alt)

Som du kan se i eksemplet nedenfor, er medlemskabet sat til 600 kr., hvoraf 25 % er moms:

Pris: 480 kr. + 25 % moms = 600 kr. i alt

Sådan opretter du en momssats

1. Log ind på YOGO Admin

Gå til din admin-side på YOGO og log ind med dine oplysninger.

2. Gå til Indstillinger

Klik på indstillinger nederst i menuen til venstre. 

3. Vælg Momssatser

I menuen under Indstillinger finder du et punkt der hedder Momssatser. Klik på den.

4. Opret eller rediger en momssats

Her kan du:

  • Tilføje nye momssatser (f.eks. 25 %, 0 % osv.)

  • Ændre eksisterende momssatser

Du vælger selv, hvilken momssats der skal bruges til fx:

  • Medlemskaber

  • Klippekort

  • Forløb

  • Ydelser

  • Varer

5. Husk at trykke Gem

Når du har oprettet eller ændret en momssats, så tryk altid på “Gem”. Ellers bliver ændringerne ikke gemt.

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Så kontakt os – vi sidder klar 😊