Sådan opretter du klassetyper
Brug klassetyper til at strukturere og gruppere dine træningsklasser.
Klasstyper bruges til at kategorisere forskellige træningsklasser som yoga, CrossFit eller pilates. De hjælper med at organisere dit tilbud og giver kunderne en nem måde at identificere og vælge den klasse, de vil deltage i.
Lyder det som noget, du har brug for, kan du bruge følgende guide til opsætning:
1. Log ind på Admin: Gå til Klasstyper i hovedmenuen i venstre side.Opret ny klassetype: Klik på den blå cirkel i højre hjørne for at oprette en ny klassetype.

2. Angiv grundlæggende information:
Navn: Skriv navnet på din klassetype (f.eks. Hatha Yoga, WOD, Pilates, Bootcamp).
Billede: Vælg et billede, der repræsenterer klassetypen.
Farve: Vælg en farvekode, som bruges til visuelt at adskille denne klassetype i kalenderen og på holdplanen. (Du kan også bruge en HEX-kode for at tilpasse den).
Beskrivelse: Tilføj en kort beskrivelse af klassetypen, f.eks. hvilken type træning det er, hvad kunderne kan forvente, samt hvilket niveau eller hvilken intensitet holdet har.

Indstil adgang for medlemmer:
-
Under “Adgang til denne klassetype, fysiske klasser” skal du vælge, hvilke medlemskaber og adgangskort (klippekort og periodekort) der giver adgang til klassetypen.
-
Gentag dette for både “fysiske klasser” og “livestream”-muligheden, hvis holdet også udbydes online.

Konfigurer e-mailindstillinger:
-
Vælg om der skal sendes specifikke e-mails til kunder ved tilmelding, afmelding eller påmindelse om hold. Det kan f.eks. være ekstra information om holdet eller ændringer i skemaet.
-
Bemærk, at YOGO allerede sender automatiske systemmails ved hændelser som afmeldinger, bevægelser på venteliste m.m. Disse kan ses under “Admin > Indstillinger > E-mailindstillinger”.
Gem klassetypen: Klik på “Opret” nederst på siden for at gemme den nye klassetype.
Bekræft oprettelsen: Den nye klassetype vil nu blive vist på listen over klassetyper, og du kan begynde at tilføje hold til den.