Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Søgefunktion i YOGO admin

Sådan finder du hurtigt det, du leder efter, i lange lister

Du kan nu søge direkte i en række af de mest brugte lister i YOGO admin. Søgefunktionen er tilføjet på siderne Events (Alle kommende events, Grupperede events og Afsluttede events), Kursusforløb (Kommende og afsluttede), Rabatkoder, Gavekort, Produkter, Lokaler og Brugere. Det gør det langt hurtigere at finde det enkelte event, den enkelte kunde eller kode, når listen indeholder mange rækker.

Sådan bruger du søgefunktionen

  1. Gå til en af siderne med søgefunktion, fx Events eller Brugere.
  2. Klik i søgefeltet øverst i listen eller gruppen.
  3. Skriv det, du leder efter - fx navn, e-mail, kode eller ID.
  4. Listen filtreres automatisk, mens du skriver.
  5. Tryk på Escape (ESC) for hurtigt at rydde søgefeltet igen.

Findes der ikke noget, der matcher din søgning, vises beskeden "Ingen søgeresultater" ✅.

Søgefunktionen tåler stavefejl

Søgningen er lavet, så den finder resultater, selvom du staver forkert eller kun skriver en del af ordet. Søger du fx efter "piltaes", finder systemet alligevel "Pilates". Det samme gælder navne - søger du efter "magnus", finder du "Magnus Friis", selvom du kun har skrevet fornavnet.

Skærmbillede 2026-07-14 kl. 11.59.51

Søg direkte i dine eventgrupper

Åbner du en eventgruppe på Events-siden (fx "Yoga", "Pilates" eller "Alle kommende events"), finder du nu et søgefelt øverst i gruppen. Skriv det, du leder efter, og tabellen filtreres med det samme. Du kan søge på eventnavn, event-ID, undervisernavn eller lokalenavn.

Ny gruppevisning på Events-siden

Dine events vises nu samlet i grupper med udfoldelige dropdowns, der følger den rækkefølge, du selv har sat op under Event Groups. Hver gruppe viser en farveindikator, hvis du har sat en, eller et standardikon. Events uden en gruppe samles under "Ungrouped Events". Ændrer du rækkefølgen i dine Event Groups-indstillinger, opdateres visningen automatisk.

Se alle events i en eventgruppe

Går du ind på en enkelt eventgruppes side, ser du nu alle events, der hører til gruppen, delt op i to sektioner: Upcoming Events (foldet ud som standard) og Past Events (foldet sammen som standard). For hvert event vises ID, titel, dato, antal tilmeldte ud af kapacitet, samt pris. Klik på et event for at gå direkte til redigeringssiden.